Det er ofte en rigtig god ide at renovere og lakere en brugt skalstol. Hvis stolen er af god kvalitet, Arne Jacobsen eller lignende, er det et møbel der efter renovering fremstår smukt i rigtig mange år. Prisen for renoveringen er også beskeden i forhold til nye stole. (jf. prisberegner)
Når vi får stolene ind på vores værksted, starter vi med at affedte og rengøre grundigt. Herefter sliber vi stolene og spartler mindre skader. De males med 1 gang grunding og typisk 2 gange toplak, i øvrigt den samme type stolene er malet med fra ny. Vi maler selvfølgeligt i nøjagtigt den farve du ønsker.